Case Study
Bedre transport-muligheder med hvv switch
Facts & Figures
Virksomhedsoplysninger
- Hamburger Hochbahn AG er med 6.000 ansatte det største trafikselskab i Hamborg og en af de største offentlige transportvirksomheder i Tyskland.
- Selskabet transporterer omkring 1,2 millioner passagerer om dagen.
Udfordring
- Hamborg vokser som by og det gør kravene til mobiliteten i metropolregionen derfor også.
- Vi har siden 2019 støttet Hamburger Hochbahn i at etablere smarte mobilitetsløsninger til byens borgere og gæster.
- Målet er at gøre det endnu mere attraktivt at skifte fra egen bil til deletransport som delebiler og offentlig transport i Metropolregion Hamborg.
Services
- Analyse og optimering
- Discovery
- UI & UX design
- Prototyping
- Native development
- UX testing
- Continous development
Teknologi
- Multi-platform
- Multiplatform-app, iOS og Android
Effekt
Hamburger Hochbahn har med vores hjælp formået at blive et fyrtårnsprojekt inden for mobilitet og transport på ganske kort tid. Rejseplatformen hvv switch er som det eneste offentlige transportinitiativ projektpartner i "Nationale Plattform Zukunft der Mobilität", det finansieres af føderale midler og er videnskabeligt understøttet.
Patrick Steingässer, Leder af Hochbahn Informationsmanagement
Krav til løsning
- Platform og app, der muliggør dyb integration af offentlige
transporttjenester og services fra private transportudbydere. - Løbende videreudvikling.
- Mulighed for nye forretningsmodeller, som fx intelligent
billetudstedelse eller rejsebudget. - Udtrækning af digitale data samt bearbejdning heraf for
løbende at forbedre transporttilbuddene i Metropolregion
Hamborg.
Udfordringer
Det skal være så let som overhovedet muligt at skifte fra egen bil til lokal offentlig transport (ÖPNV) eller en anden form for deletransport. Derfor havde Hamburger Hochbahn ikke kun brug for en app til at gøre det så nemt og bekvemt som muligt at benytte busser og tog. Trafikselskabet skulle også bruge en platform med dyb integration af forskellige private deletransportudbydere, så passagerer kan booke og betale for de forskellige tjenester i samme app og med et enkelt login. Intelligente tjenester såsom rejsebudget, billetudstedelse (betalingsmodel for check ind/ud) eller visning af ledige p- pladser skulle udvides yderligere. Hamburger Hochbahn AG havde behov en platform, der kunne samle egne offentlige transporttilbud og tjenester fra deletransportudbydere, så alle kunne bookes i samme app. Selskabet ønskede samtidig at udvide sine tilbud og gradvist supplere med tjenester som rejsebudget, hvv Any – et smart billetsystem, der automatisk registrerer de bus- og togruter, der rejses med og i slutningen af dagen beregner den laveste pris – eller en oversigt over ledige p-pladser på hvv-switch-lokationerne.
Projektteamets største udfordringer bestod i at integrere de forskellige tilbud og teknologier. Snesevis af nye og forældede it-systemer skulle kobles sammen, p-pladser og tog skulle udstyres med sensorer, ligesom betalings- og faktureringssystemer skulle integreres. Og det samme skulle Google Maps, hvilket var en udfordring i sig selv.
Løsning
Vi har med hvv switch-app’en skabt en unik digital løsning, som giver passagerer mulighed for at gøre brug af forskellige transportformer ved hjælp af et enkelt login. Det er ikke længere nødvendigt at installere forskellige apps, oprette flere konti og gemme oplysninger om forskellige betalingsmidler. Sammen med Hamburger Hochbahn AG har vi nu formået at integrere to rejsealternativer til deres eget offentlige transporttilbud: samkørselsudbyderen Moia og delebilsselskabet Sixt Share. Derudover kan de såkaldte switch-lokationer og oversigten over ledige delebils-p-pladser ses i app’en, som desuden byder på en verdenspremiere: Hvis du bruger Google Maps til at lede efter en destination i Hamborg, kan du købe en hvv switch-billet direkte derfra. Hamburg Hochbahn AG er det første offentlige transportselskab, som kan tilbyde den funktion. App’en er dog langt fra færdig. Vi arbejder fortsat sammen med hele hvv-teamet på at integrere flere features, herunder e scootere og el-løbehjul samt udlejningscykler. Og med rejsebudgettet og den intelligente betalingsmodel hvv Any er de næste smarte features allerede under opsejling. Men vi har ikke kun skabt et tilbud, der er sjovt at bruge takket være den praktiske og intuitive brugervenlighed og vejledning. Hvv switch er som app også med til at sikre, at byens borgere og gæster ”switcher” fra egen bil til deletransport og på den måde reducerer den enkeltes miljømæssige fodaftryk.